Oksemørbrad med rødvinssauce
 


4 personer

Ingredienser:

100 g skalotteløg
50 g smør
500 g oksemørbrad
½ tsk. groft salt
Friskkværnet peber
25 g smør
125 g champignoner i skiver
1 dl rødvin
2 dl piskefløde
¼ tsk. groft salt
Kulør

Tilbehør:
375 g gulerødder og haricots verts
1 kg pommes frites

Fremgangsmåde:

Løgene pilles, skæres i kvarte og svitses på en pande i smør. Tages op. Oksemørbraden befries for sener, skæres i 4 skiver, der bankes let med hånden. Krydres med salt og peber og steges i letbrunet smør, ca. 3 min. på hver side. Kødet tages op og holdes varmt. Løgene lægges tilbage i panden sammen med champignoner, hvorefter rødvin og piskefløde tilsættes, og det hele koger ca. 5 min., eller til den er jævn. Smages til med salt og tilsættes kulør.


God fornøjelse ....

Hilsen Silkeborg Slagteren
Silkeborg Slagteren Engros . Hagemannsvej 10 . 8600 Silkeborg . Tlf. 87 88 02 00