Grillet oksecuvette med kartofler, hvidløg, peberfrugter og ostecreme

 

6 personer

 

Ingredienser:

1200 g Cuvette 

12 mellemstore kartofler                                                   

Stanniol                                                                           

1 helt hvidløg                                            

3 røde peberfrugter                                                          

1 spsk. olivenolie                                                             

Salt

Peber

1½ dl fløde

100 g blåskimmelost

Friskkværnet hvid peber

 

1 stort hvedebrød eller 2 flutes

 


Tænd grillen.

 

Skrub kartoflerne rene og pak dem ind i stanniol. Læg pakkerne mellem de glødende kul og bag dem møre i 45-60 minutter, vend dem af og til.

 

Del det hele hvidløg ud i fed, skal ikke skrælles, og pak dem ind i stanniol og bag dem ligeledes i 45-60 minutter.

 

Det er nemmest, at se hvordan cuvetten skal skæres i skiver, inden den er stegt. Sæt f.eks. en kødnål i den ende af cuvetten hvorfra, der skal skæres, så man skærer på tværs af kødtrådene. Fedtet ridses også i skæreretningen.

 

Steg cuvetten på grill ca. 6-10 cm fra gløderne og vend den jævnligt. Hvis varmen er for stærk og cuvetten begynder at blive brun, flyttes grillristen højere op, er varmen derimod for svag, flyttes grillristen tættere på gløderne. Krydr cuvetten med salt og peber.

 

Bruges stegetermometer skal kernetemperaturen være 55-60° for rosastegt, 60-65° for gennemstegt. Skal cuvetten f.eks. være gennemstegt tager det ca. 45 minutter. Husk at lade cuvetten hvile i 20 minutter før der skæres skiver af den.

 

Peberfrugterne vaskes og skæres i kvarte. Fjern kernerne og pensel frugtkødet med olivenolie. De kvarte peberfrugter grilles 2-3 minutter på hver side og krydres med salt og peber.

 

Blåskimmelosten pureres med en ske gennem en sigte ned i en passende skål. Så røres den lind med fløde og smages til med friskkværnet hvid peber. Server ostecremen til skiver af grillet cuvette og giv grillede peberfrugter som tilbehør sammen med de bagte kartofler og bagte hvidløgsfed.

 

Husk at give et godt brød eller flutes til.

 

God fornøjelse….

 

Hilsen Silkeborg Slagteren
 


 

Silkeborg Slagteren Engros . Hagemannsvej 10 . 8600 Silkeborg . Tlf. 87 88 02 00