Kalveculotte (fedtfattig)

 

4 personer

 

Ingredienser:

800 g kalveculotte eller cuvette

Salt

Friskkværnet peber

Lidt salvie

Rosmarin eller timian

1½ dl grøntbouillon + yderligere bouillon eller vin

 

Tilbehør:

300 g blandede svampe

1 tsk. olivenolie

Salt

Friskkværnet peber

Evt. tør sherry

4 løg

2 tsk. olivenolie

500 g små skrubbede kartofler


 

Fremgangsmåde:

Rids fedtlaget på kødet, gnid med krydderier og krydderurter og læg det i en lille bradepande. Brun stegen ved 225° i 10 minutter. Hæld bouillon ved, dæmp varmen til 180° og steg yderligere 25 minutter. Tag kødet ud, pak det i folie og lad det hvile 15 minutter. Sigt og skum stegeskyen. Tilsæt yderligere bouillon eller vin, kog saucen igennem og jævn med maizena.

 

Tilbehør:

Rist svampene ved rask varme, stænk sherry over og tilsæt salt og peber. Pil løgene og skær dem midt over, rids dem dybt, smør med olie og bag dem sammen med kødet og de små kartofler.

 


God fornøjelse….

 

Hilsen Silkeborg Slagteren
 

 

Silkeborg Slagteren Engros . Hagemannsvej 10 . 8600 Silkeborg . Tlf. 87 88 02 00