Gammel dansk hvidkålsfad
Ingredienser:
1 lille hvidkålshoved
1 spsk. salt pr. ltr. vand
Fars:
400 g hakket svinekød
60 g mel
1 lille løg
Salt
Peber
1 æg
Ca. 2 dl mælk
75 g smør
Fremgangsmåde:
Pil de yderste grove blade af hvidkålshovedet og skil det i så mange hele blade som muligt, kom bladene i letsaltet kogende vand og lad dem koge i ca. 10 minutter. Tag bladene op i en sigte og lad dem dryppe godt af.
Bland imens det hakkede kød med mel, fintrevet løg, salt og peber, rør ægget i.
Rør dernæst mælken i lidt af gangen, farsen skal være ret lind.
Læg et lag kålblade med indersiden opad i et smurt ovnfast fad. Læg halvdelen af farsen herover, så endnu et lag kålblade, så resten af farsen. Slut af med resten af kålbladene med ydersiden opad. Smelt fedtstoffet og hæld det over.
Sæt fadet i ovnen ved 200° i ca. 1 time.
Serveres med groft rugbrød og sennep.
God fornøjelse….
Hilsen Silkeborg Slagteren